Lokalhistoriske billeder fra Thisted Kommune

Tømmerby - Kirke

33/79

Tømmerby Kirke

Datering: 2019

Tømmerby 2019. Tømmerby kirke.

Koret har et sengotisk hvælv. Apsis er adskilt fra koret med en mur og anvendes som sakristi. Alterbordet består af en monolitplade med skråkanter. Midt i bordpladen er der en helgengrav. Pladen hviler på fire søjler. De forreste har ottekantede skafter, der hviler på firkantede søjlebaser, mens de to bagester har runde skafter og ingen baser.Alterstagerne er fra o. 1600 og minder om alterstagerne i Vesløs.Krucifixet, der står foran altertavlen, er fra 1700-tallet og er lavet af bly. Figuren hænger dybt i armene. Nedenfor korset ligger et kranie.-- Altertavlen er fra årene 1600-10. Den er udført af det såkaldte »Tømmerbyværksted«, der også har udført altertavlen i Vester Torup kirke. Bladkransen i topfeltet er en senere tilføjelse. De oprindelige storvinger er fjernet og erstattet af en liste. Det sydligste postamentfremspring bærer årstallet 1736. Det refererer sikkert til en istandsættelse, hvor også pyramidespirene er tilføjet. Våbenmærkerne i et af postamentfelterne er for slægterne Marsvin og Reedtz - dvs. til kirkeejeren Peder Marsvin til Trudsholm og hustru Regitze Sophie Holgersdatter.

Privat Foto..

Fotograf/reg. 24.9.2019 på Vangsaa Arkiv

Foto: Vangsaa Arkiv

Billednr: 100437