Lokalhistoriske billeder fra Thisted Kommune

Gettrup, ejendomme og deres beboere

8/60

Den nu nedrevne "Højtoftegård"

Gettrup. Den nu nedrevne "Højtoftegård" ved Kobberød Fælled. Billedet er fra 1896, og gården blev nedrevet i 1905.

På tromlen gårdens ejer, Jens Philipsen. Drengen med trillebøren hedder Andreas.

Damen til venstre hedder Sofie Ubbesen.

Damen i midten (navn ukendt) blev kaldt "æ døvstum skrædder".

Damen til højre er tjenestepige (navn ukendt).

Den unge mand med kasket hedder Stokholm til efternavn.

Siddende Marie Philipsen med datteren Maren og til højre datteren Katrine.

 

Jens Jespersen Philipsen (1868-1938) er født i Vestervig og søn af husejer og bager, Andreas Andersen Philipsen og Ane Kirstine Marie Cathrine Jensen. Han var gift med Jensine Marie Jensen (1862-1951) der er født i Serup, Odby og datter af gårdmand, Jens Christensen Dueholm og Maren Cathrine Jensdatter. De er begravet på Gettrup kirkegård.
Blandt deres børn er: Andreas Philipsen (1891-), Katrine Philipsen (1893-), Maren Philipsen (1895-), Jens Dueholm Philipsen (1897-), Anton Philipsen (1899-), Axel Philipsen (1901-), Jenny Laura Philipsen (1903-), Helga Adamine Philipsen (1905-)

 

09-03-2023  Annette Anker:
Billedet er også brugt som forsidebillede på bogen "Fra en omskiftelig verden"  Livserindringer skrevet af J. Dueholm Philipsen.


 

Billednr: 24348