Lokalhistoriske billeder fra Thisted Kommune

Tømmerby - Personer 2

117/187

Margrethe og Josva Kaspersen

Datering: 5.maj 1945

Tømmerby sogn, Tømmerby. Margrethe og Josva Kaspers sølvbryllup 5.maj 1945.

Fra v: Søren og Marie Odde. Kristian og Gunner samt Anna og Kristian Mortensen.

Foran sølvbrudeparret, Margrethe og Josva.

Gårdejer Josva Kaspersen og hustru, Frøstrup, fejrede i lørdags sølvbryllup. Festdagen indledtes om morgenen med musik og om natten var der rejst en æresport.

En del gratulanter havde indfundet sig til frokost sammen med sølvbrudeparret. Det blev en særlig højtidlig festmorgen,  idet kirkeklokkerne samtidigt ringede freden ind over landet.

I løbet af dagen blev sølvbrudeparret overrakt en mængde telegrammer, blomster og gaver, der viser egnens agtelse og hyldest til sølvbrudeparret for deres gæstfrihed, venlighed og hjælpsomhed samt stille og bramfri færd, og bærer vidnesbyrd om et særligt godt og harmonisk hjem for deres to sønner.

Om aftenen samledes den nærmeste familie med sølvbrudeparret til middag, under hvilken der blev sunget en hel del til dagen forfattede sange.

Billedet er på Lokalhistorisk Arkiv, B 1, Frøstrup.

Billednr: 71078