Vang 1910. Herregaarden Egebaksande. Postkort.

I 1858-1862 blev der iværksat en storstilet - og vellykket - udtørring af Sjørring Sø. Det var kaptajn og folketingsmand Chr. Jagd, der stod bag arbejderne. Han deltog i krigen 1848-51, og herefter fik han en stilling som telegrafbestyrer i Nyborg, hvor han sideløbende skulle forestå etableringen af telegraflinier over hele landet. I den anledning kom han til Thy i 1857. Her mødte Jagd lodsejerne omkring Sjørring Sø, som havde haft i tankerne at udtørre søen, og da de spurgte ham til råds med projektet, indgik han i et samarbejde med dem om udtørringen. Jagd havde studeret udtørringsarbejder i England og bl.a. fået patent på en maskine til at drive pumperne under afvanding.

Omfattende gravearbejderJordarbejdet var det hidtil største ved en dansk søudtørring. Mens gravearbejderne stod på i løbet af 1859, var der mindst et par hundrede mand fast beskæftiget. Færdiggørelsen af arbejdet kom til tage betydeligt længere tid end beregnet. Men i 1862 kunne tilsåningen med græs begynde. Jagd indså, at han ikke kunne bruge det gamle eksisterende åløb som afledning af de store mængder vand, der blev opsamlet i kanalen tværs gennem søområdet, og derfor besluttede han at grave en helt ny kanal fra søens sydlige spids og til ned forbi Faddersbøl. På denne strækning lå Faddersbøl vandmølle, som han ifølge lov om "vandets frie afstrømning" ikke måtte forstyrre. Resolut købte han møllen og nedlagde den. Gårde på søbunden. Projektet blev først forsøgt som et aktieselskab, men da ingen viste interesse for aktierne, overtog Jagd selv hele projektet. Han deltog oprindeligt som entreprenør på projektet uden interesse i at drive landbrug, men da det allerede under udtørringen viste sig vanskeligt at få jorden afsat, måtte han selv til at drive jorden. Til dette brug opførte han i 1862 gården Egebaksande, hvor han flyttede ind og derfra styrede driften af de 850 hektar god landbrugsjord. I 1864 opførte Jagd den store kostald med tilhørende mejeri ved gården Rosvang. De frugtbare græsningsarealer på den udtørrede søbund var velegnede til kvægdrift i stor stil.Hele dette store kompleks af jord, bygninger og kanalsystemer var hovedsagelig anlagt for lånt kapital, og da Jagd ikke længere kunne få projektet finansieret, blev hele ejendommen i 1865 delt mellem Jagd og kreditorerne, og Jagd rejste til Kolding, hvor han blev amtsforvalter. Rosvang og Egebaksande er fortsat store gårde i området.

reg. 25.10.2006 på Thisted Arkiv.

29-11-2016 Kai Munk:
Egebaksande er ikke nogen herregaard. Det er den for ung til. Det er heller ikke noget gods, men en proprietærgaard.