Vorupør 1940. Fra venstre foran båden: Opsynsmand Erik Jensen, Bådformand Jens Chr. Baltesen, Jens Chr. Jensen, P. Munk Pedersen, Otto Jensen, Niels Jensen, Niels Chr. Andersen og Kristian Baltesen.
Stående i båden: Chr. Munk Pedersen, motorpasser Chr. Trab Jensen, P.Josef Pedersen, Anders Eriksen og Peder Chr. Pedersen.
Billede modtaget af Esther og Niels Grønkjær, Nr. Vorupør 1984.
reg. 15.4.1984 på Thisted Arkiv. Scannet af Vangsaa Arkiv marts 2008.
DANNEBROGSMAND LEVNEDSBESKJUVELSE DEN 21.01.1942
I anledning af min udnævnelse til Dannebrogsmand og hvor jeg opfordres til at indsende noget om min levnedsbeskrivelse.
Jeg er søn af fisker Hans Jensen og Mariane Jensen, Nørre Vorupør. Vi var 7 søskende, og i en alder af 15 år måtte jeg til at hjælpe min far med fiskeriet.
Fiskeriet var dengang meget sløj, og det var en stor familie, der skulle skaffes daglig brød til, og socialforsorg fandtes der ikke, undtagen kommunehjælp, og dette undgikes under alle forhold, så det gjalt om at hjælpe, hvor man kunne.
Allerede som 19 årig blev indkaldt som soldat ved Fæstningsartilleriet, en tjenestetid på 14 måneder. Efter 4 måneders forløb trak jeg et frinummer, men en kammerat bød mig 700 kr. i hans sted for at tage de 10 måneder for ham, og det var jo mange penge så stor et beløb kunne fiskeriet ikke give, og jeg modtog derfor tilbudet. 23 år gammel blev jeg gift med Marie Jensen, datter af fisker Niels Jensen, Sdr. Vorupør. Vi skulle jo have et hjem stiftet og byggede et hus i Nørre Vorupør. Den kostede 1800 kr. Jeg havde selv sparet 700 kr. og lånte i Kreditforeningen 800 kr. og af en god ven 300 kr.
Fiskeriet var stadig sløj. Der var år, hvor det kun gav 4-500 kr., så det kunne jo ikke slå til, eftersom familien forøgedes. Vi fik i årenes løb 4 børn, så jeg måtte ved siden af fiskeriet tage arbejde, hvor det kunne fåes, for eksempel da molen ved Vorupør byggedes, men til en lille dagløn, 32 øre i timen.
I 1905 fik jeg sammen med tre andre fiskere den første motorbåd, og indkomsten blev bedre 8-900 kr. årligt. I oktober 1909 blev jeg ansat som bådmand ved redningsstationen Nørre Vorupør. Dette forøgede indtægten 15 kr. pr. måned fast, foruden øvelse, redningsforsøg og strandvagt. En merindtægt på sikre 300 kr. årligt. I 1920 blev der stationeret en motorredningsbåd her ved Vorupør, hvor jeg blev motorpasser.
I 32 år har jeg været ansat ved redningsvæsenet og i den tid været med til at rede 103 mennesker ved lejligheder under farefulde og vanskelige forhold.
Den 1. nov. 1910, hvor havet var i voldsom oprør, var der gået 10 arbejdere ud på molen, fra hvilken den ene blev skyllet i havet. Han var så heldig at rede sig op i en bølgeskjærm, der stod fast ved siden af molen, men hvorfra han ikke ved egen hjælp kunne komme. Jeg og fem andre mænd løb straks ud for at komme ham til hjælp, men vi led alle samme skæbne. En kom op samme sted, hvor han sad og klyngede sig fast der. Jeg selv svømmede i land og var derefter sammen med en anden fisker ude i en lille robåd at rede en af kammeraterne, men han var allerede død, da vi fik ham bjærget ind i båden. Derefter var jeg med redningsbåden ude at rede de to, der sad på bølge skjærmen.
Trods mine 63 år er jeg stadig aktiv fisker og bliver ved dermed så længe Gud forunder mig helbred og kræfter.
Skriv en kommentar til billedet