Lokalhistoriske billeder fra Thisted Kommune

Vestervig, Personer

382/1948

Murerlærling Lis ? og Ingrid og murersvend Peder Lauridsen

Datering: 1970

Murerlærling Lis ? og Ingrid og murersvend Peder Lauridsen, Vestervig.
Billeder fra murermester Jens Larsen og hustru Edith Larsens sølvbryllup den 2. september 1970. Edith og Jens Larsen flyttede fra Køge i september 1946 for at overtage Jensens murer- og støbegodsforretning i Vestervig sammen med broderen Poul Larsen, som var gift med Sigrid Larsen. Murerfirmaet fik navnet Brdr. Larsen og blev kendt over hele Thy som et solidt firma, der udførte perfekt arbejde. Jens Larsen var med i firmaet i over 40 år, han døde i 2004, 91 år gammel. Edith Larsen var fra Slagelse og døde i 1977, 56 år gammel. Poul Larsen var også fra Køge-egnen og døde i 1981, 62 år gammel. Sigrid Larsen var fra Lemvig og døde i 2012, 88 år gammel.

Murer, Peder Christian Lauridsen (1925-) er født i Villerup, Vestervig og er søn af arbejdsmand, Jens Christian Lauridsen og Maren Kirstine Kristensen. Han blev gift i 1953 i Vestervig med Ingrid Kristine Hansen (1930-) der er født i Trankjær, Vestervig og er datter af boelsmand, Carl August Hansen og Elna Marie Andreasen.

Billednr: 78953