Lokalhistoriske billeder fra Thisted Kommune

Klitmøller - Diverse

42/154

Mine drevet i land 1945

Klitmøller 1945. Mine drevet i land. Voldsom Mineeksplosion ved. Klitmøller. Mange knuste Ruder i Byen og flere Sommerhuse stærktbeskadigede. En Mineeksplosion af usædvanlig voldsom Karakter har i Morges anrettet betydelige Ødelæggelser i Klitmøller. En Mine var ved Midnatstid drevet ind i Strandkanten, nedenfor et Sommerhus tilhørende Manufakturhandler Arne Smith, Thisted, og som er belæggende lidt vest for Aamundingen. Her har den ligget og skvulpet i den ret stærke Brænding i Nat, og i Morges gik det galt. KI. 5½ vækkedes alle Beboerne i vid omkreds af et øredøvende Brag i Forbindelse med et Lufttryk, der var ved at kunne tage Vejret fra Folk. Det var Minen, der var eksploderet, og den havde efterladt sig en Række triste Spor. Værst var det gaaet ud over den Række af Sommerhuse, der ligger i Klitterne ud efter Aaen, og allerværst over Arne Smiths trefløjede Ejendom.Her var netop i Sommer blevet opført en ny Fløj, og denne er ved Eksplosion blevet løftet af Soklen og fuldstændig knust, Købmand Smith er for Tiden paa Vej til Leipziger Messen, men Fru Smith boede i Sommerhuset sammen med sin lille Søn. Lykkeligvis sov de i den modsatte Fløj af Huset, saa de kom intet til, ellers kunde der være sket frygtelige Ting; nu slap de med Skrækken, De øvrige Sommerhuse er for Tiden ubeboede, men ogsaa de havde lidt en Del Skade, bl.a. er næsten alle Ruder blevet knust. I Revisor Brandts Sommerhus er alt løst Inventar faldet ned og det samme ersket i Direktør R. Høyers Hus. Hos Direktør Bornerup er en Splint fra Minen røget igennem Væggen og har knust en Petroleumslampe, der hang i Opholdsstuen.Ned mod Stranden ligger to Ejendomme, der beboes af Fisker Jens Chr. Madsen. (Bunk) og dennes Broder Fisker Martin Madsen. Den Side af Husene, der vender ud mod Vandet, ser i Dag ud, som var de blevet sværtede af en Brand, og tillige, er Slam og Sand, fra Eksplosionen, slynget op over Ejendommene, saa de er frygteligt svinede til. I selve Klitmøller By er der blevet knust et Utal af Ruder, ligesom Gips og puds er faldet ned i mange Stuer ved Lufttrykket. Hos Købmand N. A. Nielsen sprængtes to store Butiksruder, og hos Købmand Sørensen knustes een Butiksrude, medens alle Varer, der var hængt op i Butiken, er styrtede ned, saa der er anrettet en Del Skade. Heldigvis er ingen Mennesker kommet noget til ved Eksplosionen, da ingen færdedes ude saa tidligt, men Sprængstykker fra Minen er ellers fløjet vidt omkring. Saaledes har man over 1½ km borte fra det Sted, hvor Eksplosionen skete, fundet Sprængstykker paa en halv Alens Længde, saa det er et Under, der ikke er sket alvorligere Ting. Hos Mekaniker Valdemar Andersen er et Sprængstykke røget igennem Taget, men her er heller ingen kommet noget til.
Fotograf Jørgensen, Fåborg.  reg. 1.9.2003 på Thisted Arkiv, scannet af Vangsaa Arkiv 31.10.2008

Foto: Jørgensen, Fåborg

Billednr: 13545