Lokalhistoriske billeder fra Thisted Kommune

Klitmøller - Ejendomme

1/265

Krovej 52

Datering: før 1945

Klitmøller før 1945. Krovej 52. I 1862 nævnes Zidsel Pedersdatter Holler som Christen Andersen Kroghs enke. 6/8 1876 udstedte hun skøde til en søn af første ægteskab:Peder Bollesen Kjær, f. 1841. I skødet er forbeholdt aftægt til “Sælgerinden”. Peder Bollesen Kjær blev 1868 gift med Inger Marie Christensen, f. 1841 i Skjoldborg. Han var fisker og i 1877 blev han ansat som baadmand ved redningsvæsenet. Denne stilling beklædte han til 1903, da han tog sin afsked paa grund af alder. Han deltog 14 gange med redningsbaaden og 9 gange med raketapparatet i redningen af 177 skibbrudne, og han var dekoreret med Dannebrogskorset og Jubilæumsmedaljen. Deres datter, Caroline Bolesen (1885-1962) blev gift med:Severin Johan Poulsen Nystrup (1884-1967) fra Vangsaa. Den 8/3 1913 fik han skøde paa ejendommen. Under anden verdenskrig beslaglagde den tyske værnemagt huset og Johan Nystrup byggede hus paa Vestermøllevej.20/12 1946. Adkomst fra Staten ved Indenrigsministeriet paa matr. nr. 46a med andel i matr. nr. 76 i henhold til lov 377-1946 paragr. 2.29/4 1948. Skøde fra Finansministeriet til tømrermester Anders Chr. Christensen Dragsbæk paa 46a. Købesum 3500 kr.29/4 1948. Skøde fra Anders Chr. Christensen Dragsbæk til:Eigil Skaalum. kontorchef i Thisted. Købesum 3500 kr.
Billede modtaget af Mogens Goul-Jensen, Klitmøller. reg. 22.1.2012 på Vangsaa Arkiv.
26-07-2012 Mogens Goul-Jensen:
Huset blev i 1995 købt af Grethe og Mogens Goul-Jensen

 

Billednr: 46466