
Ny bog fra forlaget Knakken:
Thybonden Peder
Vi er så heldige at støde på en slægt, der har boet på den samme ejendom Kappelgaard i flere århundreder. Den første bonde på gården, vi har kendskab til hed Peder Pedersen – og siden da har der været en tradition at kalde den førstefødte søn for Peder. Den nuværende ejer af Kappelgaard er den niende i række. Denne kontinuitet betyder, at væsentlige dokumenter om gårdens historie er gået i arv. Det åbner døren for et indblik i skiftende epokers vilkår for bondeliv.
Denne fortælling er således en generel fortælling om forandringer i Thybønders hverdag, således som de udfoldede sig gennem de 300 år, som bogen tidsmæssigt dækker. Forandringer - som bønderne i Thy forstod at tilpasse sig og udnytte på godt og ondt.
Bogen er på 82 sider, indbundet og illustreret i farve. Udgivet 24.10.2025
Købes hos boghandleren eller på Knakken.dk
Salgspris kr. 170,-
Forfatteren er Knud Holch Andersen.
________________________________________________________________
Vi modtager gerne billeder!
Vi er meget interesserede i at modtage billeder - både på papir og digitalt. En god metode til at sende billeder på er at bruge www.wetransfer.com. Tjenesten er gratis - og det eneste, man skal gøre, er, at man skal skrive arkivets mail arkiv@thisted.dk og sin egen - og evt. tilføje en kommentar til billeder.
OBS! Billeder fra arkivets samling må ikke benyttes eller kopieres uden arkivets tilladelse! Mange af bidragyderne til arkivets store billedsamling - der blandt andet formidles her - bryder sig ikke om, at deres bidrag distribueres på sociale netværk som f.eks. Facebook uden deres vidende.
De mange papirbilleder, negativer og dias som borgerne gennem mange, mange år har indleveret eller lånt arkivet er blevet til en omfattende billedsamling, der er en uvurderlig kilde til lokalsamfundets historie. De ældste billeder stammer helt tilbage fra 1870´erne.
Der kan søges blandt alle billeder - eller i de enkelte sektioner.
Man er velkommen til at skrive en kommentar til de enkelte billeder, hvis vore oplysninger enten er forkerte eller utilstrækkelige.